Dansk Kegle Forbund
  
 
Nye restriktioner 31/12-2020

Kære alle sammen

 

Som I har kunnet følge med i, så er restriktionerne blevet forlænget til den 17. januar2021.

 

Restriktionerne er fortsat de samme og klart formuleret af DIF, indebærer:

Nedlukningen af indendørs foreningsaktiviteter gælder både i kommunale, private og kommercielle faciliteter, ligesom det omfatter både individuelle aktiviteter, holdaktiviteter og stævne- og turneringsaktiviteter.

Professionel idræt er undtaget, men det hørerkeglesporten trods alt ikke ind under.

I kan læse mere om retningslinjerne på www.dif.dk

 

Derfor er anbefalingen fra DKeFs bestyrelse at turneringsholdene går i gang med at flytte de første planlagte kampe. Vi anbefaler at der findes en dato lidt ude i fremtiden da der stadig herskerusikkerhed om datoerne. Husk at være enig med modstanderen, da begge hold SKAL indsende flytteblanketten (som kan findes inde på www.kegler.dk under ”Turnering” og ”Flytning af kamp”), ellers kan det ikke registreres på Kegleportalen. Bestyrelsen har besluttet at der i denne situation ikke udskrives bøder.

 

Den 23. januar 2021 var det meningen at alle udvalg under DKeF skulle afholde fælles møde i Nyborg.

På grund af usikkerheden aflyser vi denne dato og vender tilbage med en ny lige så hurtigt det kan lade sig gøre. Det planlagte bestyrelsesmøde vil blive afholdt digitalt den 24. januar 2021.

 

Vi håber i alle sammen fortsat vil passe godt på jer selv og hinanden og at i alle kommer godt og sikkert ind i det nye år, hvor vi forhåbentligt snart går en normal hverdag i møde!

 

Godt nytår fra DKeF







Dansk Kegle Forbund

Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: 43 26 23 46
Mail: ninepin@kegler.dk

Følg os