Jobopslag

Dansk Kegle Forbund søger en udviklingskonsulent på fuld tid

Dansk Kegle Forbund er et af 62 specialforbund, der er medlem af Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Vi søger en moden, driftssikker og udviklingsorienteret konsulent, der har lyst til at arbejde med videreudvikling af keglesporten.

Du skal som udviklingskonsulent arbejde selvstændigt medmange og alsidige opgaver. Du refererer direkte til bestyrelsen.

Du bliver tovholder på Dansk Kegle Forbunds strategiske arbejde. Vi har netop indgået en 4-årig strategiaftale (2022 – 2025) med Danmarks Idrætsforbund, der i overskrifter indeholder:

  • Organisations -og klubudvikling
  • Fastholdelse og rekruttering af medlemmer fra aldersgruppen 40+
  • Flere konkurrenceaktive medlemmer

Du får således en helt afgørende rolle i kontakten med vores medlemsklubber, såvel på bestyrelsesniveau som på direkte medlemsniveau. Herudover indgår naturligvis en række øvrige interessenter, såvel interne som eksterne.

Om dig:

  • Du er energisk, ambitiøs og struktureret
  • Du er troværdig, loyal og empatisk
  • Du er i stand til at tale med alle og trives med det
  • Du er god til at lytte
  • Du har erfaring med projektledelse. Fra start til mål
  • Du har erfaring med foreningslivet. Gerne indenfor idrættens verden
  • Du er i stand til at implementere politiske beslutninger og strategier i samspil med alle interessenter
  • Du er en dygtig kommunikator, både i skrift og tale
  • Du kan motivere og inspirere
  • Du har solidt kendskab til sociale medier
  • Du har erfaring med marketing og fundraising
  • Du har erfaring med politisk ledede organisationer

Det er et krav at du har egen bil og ønsker at benytte den i dit arbejde, da der vil være kørsel i hele landet i forbindelse med jobbet. Aften-og weekendmøder, er en naturlig del af jobbet.

Vi tilbyder:

  • Et meget selvstændigt og udviklende job med muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • En fleksibel arbejdsplads, hvor du indgår i et konsulentteam med andre forbunds udviklingskonsulenter og fagfolk i et stærkt fagligt miljø i Idrættens Hus, Brøndby
  • Glade, sociale og loyale keglespillere, der er meget tro mod deres sport
  • Styrketræningsfaciliteter
  • Kantineordning
  • Tiltrædelse og løn efter aftale.

Yderligere spørgsmål:

Kontakt venligst formand Marita Geinitz på telefon 2164 6078 eller nuværende udviklingskonsulent Jan Donde på telefon 2227 4753

Dit arbejdssted vil være i et kontorfællesskab i Idrættens Hus, hvor du vil sidde sammen med konsulenter fra andre forbund. Det er også her, du finder vores kontaktkonsulent i Danmarks Idrætsforbund og andre relevante faglige ressourcer.

Om Dansk Kegle Forbund

  • Vi er et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund
  • Vi har ca. 3.500 medlemmer, fordelt på 70 klubber i hele landet
  • Vi tilbyder aktiviteter på elite og bredde niveau
  • Vi arbejder målrettet med fastholdelse og vækst
  • Vi ledes af en frivillig folkevalgt bestyrelse på 7 medlemmer

Om din ansøgning

Send din ansøgning og CV senest den 24.09.21 til formand Marita Geinitz på formand@kegler.dk

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 39.

Ved at sende din ansøgning til ovennævnte e-mail accepterer du at vi opbevarer din ansøgning inklusive bilag, indtil rekrutteringsprocessener afsluttet, dog max. 6 måneder. Desuden acceptere du at have læst og forstået ovenstående personalepolitik, samt giver samtykke af egen fri vilje til, vi må indsamle og anvende dine oplysninger.



Attachments

 

Dansk Kegle Forbund

Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: 43 26 23 46
Mail: ninepin@kegler.dk

Følg os